
SoilSense guide
Guide: Fejlfind enheder
Guide til at få dine sensorer online, hvis der er problemer
Problemer med en eller flere sensorer?
Der kan være mange årsager til, at der ikke længere kommer data fra en enhed. Ofte skyldes det at batterierne er løbet tør for strøm, men det er også muligt at kabler er beskadiget, signalstyrken er faldet eller noget helt fjerde. Læs denne guide og bliv klogere på hvordan du selv kan fejlfinde dit system og få enhederne online igen!
I denne guide lærer du
- Hvor kan jeg få et overblik over den tekniske status af mine enheder?
- Hvad betyder de forskellige fejlmeddelelser, og hvordan handler jeg på dem?
- Hvornår kan jeg selv løse problemet, og hvornår skal jeg kontakte support?
Overblik over enheder
I menuen instillinger og under fanen Devices kan du hurtigt danne dig et overblik over den tekniske status af dine dataloggere og gateways. Her kan du se hvornår en given enhed sidst har sendt data. De farvede cirkler ud for hver enhed indikerer om systemet fungerer som det bør.
For at se oversigten:
- Tryk på tandhjulet i øverste venstre hjørne for at åbne instillinger.
- Vælg derefter fanen Device.
Hvis alle cirkler er grønne, er alle enheder online.
Fejlfinding hvis du oplever problemer
Step 1: Check at din(e) gateway er online
Første skridt er at sikre at din centrale sendestation, også kaldet gateway, er online. Gateway-enhederne kan du identificere på oversigten fordi de har et særligt lille modem-ikon ud for enhedens navn.
Hvis der er en rød cirkel ud for gateway-enheden, betyder det at gateway-enheden har været offline i mere end 6 timer.
For at fejlfinde en gateway anbefales følgende:
-
Inspicer enheden fysisk: Check at enheden ikke er blevet beskadiget, at antennerne er skruet ordentligt fast og at der ikke er skader på kabler. Hvis din enhed kører på solceller, verificer at panelet er orienteret mod syd og ser ud til at være i god stand. Hvis din enhed kører på kablet strøm, check at der faktisk er strøm på stikket.
-
Reset gateway-enheden ved hjælp af reset-magneten (eller anden kraftig magnet), ved at swipe magneten hen over reset-cirklen, og hold øje med den lille LED ved siden af ikonet.
Enheden lyser først blå og hvid i opstartsfasen, og lyser derefter hvidt i 1–5 minutter før LED'en skifter farve til enten grøn (OK, forbindelse) eller rød (intet signal), hvorefter den slukker kort efter.
Hvis enheden lyser rødt efter opstart, skyldes problemet at den ikke kan få forbindelse til mobilnettet. En løsning kan være at flytte gateway-enheden højere op, til en ny lokation, eller kontakte Tanggaard for support.
Hvis LED'en ikke lyser op, er der ingen strøm på din gateway: kontakt da Tanggaard.
Step 2: Check at din(e) dataloggere er online
Hvis din gateway er online (grøn cirkel), men der ikke er data fra dine sensorer, er første skridt at checke om dataloggeren er online. Dataloggere kan identificeres i oversigten ud fra det lille kasse-ikon.
En offline datalogger skyldes 9 ud af 10 gange, at batteriet er løbet tør for strøm. Tag derfor et par batterier med ud til enheden, og start med at skifte disse.
OBS: Vær særlig opmærksom på at anvende en skruetrækker der passer til enheden (PH1 el. lign), således at kærven i skruen ikke ødelægges.
OBS 2: Vi anbefaler at du køber høj-kvalitets lithium AA-batterier, f.eks. af typen L91 fra Energizer, da de fungerer i de store temperaturudsving som enhederne udsættes for og holder dataloggeren kørende i +2 år.
Idet du har skiftet batterierne, bør LED'en på siden af dataloggeren lyse hvidt, og kort derefter en farve. Hvis den lyser grønt er alt OK.
Hvis LED slet ikke lyser efter isætning af nye batterier og reset med magnet, kontakt da Tanggaard.
Step 3: Check om der er problemer med jord-fugt-sensoren
Hvis din gateway er online (grøn cirkel), og der er strøm på din datalogger, er det stadig muligt at du ikke har noget data på din oversigt.
Det er her vigtigt at forstå, at en datalogger — altså enheden der sidder over jorden — godt kan fungere og sende data om f.eks. batteriniveau og lufttemperatur, men alligevel have problemer med at sende data fra jord-sensoren. Det skyldes at kablet til jord-sensoren kan være beskadiget, enten over jorden eller under jorden.
Hvis du har mistanke om et skadet kabel, kontakt support: contact@soilsense.io.
Spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til SoilSense-produktet kan du altid kontakte os på contact@soilsense.io — eller booke en kort opfølgning via vores gratis konsultation.
SoilSense guide
Brug for hjælp?
Skriv til vores team — vi svarer hurtigt og hjælper dig videre. Du kan også booke en kort opfølgning.